Charlotte Serup keramiker

Hvilken betydning har dit arbejdsrum:

Jeg udvikler og fremstiller mine serier af brugsgenstande i mit eget værksted i Hellerup, ud fra gamle produktionsmetoder. Jeg håndmodellerer alle skitser, “overformer” og håndmodellerer igen, når jeg producer tallerknerne, skålene og fadene. En langsom metode, der efterlader spor af håndens arbejde.

Mit værksted er ikke stort, nærmest for småt til alle de processer tallerkener gennemgår inden de bliver færdige. Når jeg har store ordrer, kan det knibe med pladsen. Men det er fantastisk at jeg kan udvikle ideer, producere og passe processerne hjemmefra. Jeg er faktisk ofte oppe om natten, enten for lige at vende nogle tallerkener i tørreprocessen eller for at passe en af ovnene. Selvom det kan virke hovedløst og grænseløst at skulle op om natten, så giver det jo en vis ro at vide at jeg kan holde øje og kontrollere mine processer og derved kan jeg jo også få flere ting gennem ovnene. Jeg er rigtig glad for at kunne arbejde hjemmefra.

Selvfølgelig ville jeg ønske at jeg kunne stå i et højt rum med fantastisk lysindfald, men sådan er det ikke.

Det er fantastisk at jeg kan være mig selv, have rum til udfoldelse- luksus i virkeligheden.

Fortæl lidt om dig selv:

Jeg er uddannet keramiker fra Danmarks Design Skole i 1999, bor i Hellerup med mand og 4 børn. Gennem alle årene siden min uddannelse har jeg beskæftiget mig med leret og formgivningen, men det er først indenfor de sidste år, at jeg GØR det her.

Fortæl lidt om dit håndværk:

Jeg har altid været optaget af håndværket, at kunne se sporene efter mennesker. Se historien, det sanselige og det umiddelbare.

Modsat meget af det ler, man i dag kan købe i diverse større boligbutikker, så er mit keramik lavet, så det fremstår med et noget andet udtryk end det industrielt fremstillede.

Man kan netop se, at mine skåle, tallerkner og fade ikke er industrielt fremstillet, da de er lidt forskellige fra hinanden. Glasurene varierer, nogle er penselglaserede og overhældt, hvilket giver et ikke helt planlagt udtryk. En del af produkterne er gennem brændinger flere gange.

Mine skåle, tallerkner og fade er alle unikaprodukter. Der findes kun den ene. Produkterne kommer igen og igen gennem mine hænder. Jeg elsker at udvikle mine former, at modellere den ene model efter den anden, for til sidst at vælge den eller de, der skal serieproduceres. Jeg udvikler netop den eller de glasurer, der passer sammen og elsker at åbne ovnen for også at se på alt det, der ikke lige blev som planlagt.

Jeg brænder i el-ovn. Det er svært at lave beskidte, grumsede og levende glasurer i en el- ovn, men det forsøger jeg på. Det er mit mål.

Arbejdet stopper ikke her, men er en løbende proces, hvor jeg forventer flere dele tilføjet.

Hvor henter du din inspiration:

Min inspiration er MÅLTIDET og indtagelsen af måltidet som enkeltperson og sammen med andre optager mig. Måltidet er en af de situationer, hvor vi oftest er mest nærværende overfor os selv, hinanden, familien og vores venner. Det er bl.a. her, vi kan give hinanden tid, se og høre hinanden.

Jeg ønsker, at det vi omgiver os med, serverer af, rækker rundt, spiser af, skærer på, rører ved og ser på, vækker noget i os. Jeg ønsker, at delene signalerer skønhed, nærvær, varme, åbenhed, vedkommenhed, begejstring, energi og ro.

Jeg ønsker, at delene enkeltvis og samlet kan få os til at SE og HØRE hinanden, fordi vi kan “mærke” dem, og værdierne kan overføres.

Jeg bliver altid inspireret i naturen. Naturen betyder ALT for mig. Luften, dufte former, farver, lyde, dyr, vejr og vind,- alt kan inspirere. Tankerne bliver frie, kroppen og selvet forsvinder i øjeblikke og billeder og fornemmelser opstår. Det lyder lidt udsvævende, men det er det ikke. At være i naturen har samme betydning for mig som at arbejde med modeller eller andet på værkstedet. Man kommer i flow og ænser ikke så meget andet. Det er der det sker. Det samme kan opstå andre steder. I uderummene omkring en. Byrum, bygninger, linjer, kurver, farver, materialesammenstød osv. Også her kan man forsvinde, sanse og gå i et.

Musik kan have samme effekt. Kunst osv. Samtaler med mennesker. Alt kan vel i princippet have samme effekt. Hvis man åbner sig og tager i mod.

Hvor ser du dig selv om 5 år:

Det er sørme et rigtig godt spørgsmål, som jeg faktisk ikke kan svare på . Jeg ved knap nok hvor jeg er om 1 år. Men jeg forsøger alligevel at gisne lidt.

Jeg laver stadig brugsting, men jeg har forhåbentlig også gang i mere unikaprægede projekter. Stadig med referencer til kanden, fadet, skålen osv. Måske bare i andre målestokke og færre restriktioner fra brugsproblematikkerne. Såsom opvask, krakeleringer i glasuren osv. Mere ekspressivt og legende tror jeg.

Jeg er måske en del af et butikfællesskab. Måske har jeg værksted et andet sted. Det er jo ikke til at sige, da der jo også her i familien kan ske en del. Måske bor og arbejder jeg et helt andet sted. Et værkstedsfællesskab kunne også være en mulighed.

Jeg kan jo også allerede nu se at jeg har svært ved at følge med efterspørgslen, så nogle løsninger til den del af problematikken skal jeg have fundet frem til. Det kræver nok en løsning i løbet af relativ kort tid i virkeligheden.