Fortæl lidt om dig selv:
Mit navn er Sophie Amalie Clemmensen og jeg er uddannet møbelsnedker. Det var egentlig lidt af et tilfælde, at det skulle blive det fag, som jeg havnede i. Det startede ud med bare at være en skæg måde at fordrive tiden på, alt imens jeg ihærdigt søgte ind på scenekunstskolen, for at studere scenografi. Jeg blev dog rigtig hurtigt opslugt af snedkerfaget, og det viste sig også, at jeg havde flair for det, så jeg blev hurtigt klar over, at jeg selvfølgelig skulle være møbelsnedker og droppe scenografien. Jeg blev udlært med sølvmedalje i 2014 og rejste derefter til Oahu i Hawaii, hvor jeg arbejdede for en tysk møbelsnedker i et lille års tid. Arbejdet hos ham gav mig sindssyg meget selvstændighed, ansvar og selvtillid, og året efter vendte jeg hjem, og startede op som selvstændig.
Hvilken betydning har dit arbejdsrum for dig:
Mit værksted har en kæmpestor betydning for mit velvære. Udover at ligge i de mest idylliske omgivelser midt i Dyrehaven, så har rummet også en helt særlig stemning og ro over sig. Og så har det historien, og det kan en snedker jo godt lide (red. den gamle Raadvad knivfabrik). Jeg er vild med lyset fra de store ovenlysvinduer og de store vægmalerier af maleren, der tidligere huserede her. Derudover har jeg nogle rigtig dejlige kollegaer i huset, som er guld værd som sparringspartnere og til at hente inspiration fra dem og deres forskellige kunsthåndværk (red. Textile no. 1 by Karin Carlander og Aure Studio).
Hvor henter du din inspiration:
Det er altid et svært spørgsmål for mig. For selvfølgelig bliver jeg inspireret af den danske møbelhistorie, former og linier i forskellige rum, tidens trends og andet kunst, men en hel del kommer også indefra. Den kommer især frem på tidspunkter, hvor jeg slapper allermest af – på en rejse eksempelvis.
Et godt råd du vil give videre til andre iværksættere:
Mit bedste råd vil være at lytte til dig selv, og hvad du gerne vil opnå med din forretning. Jeg er selv blevet tudet ørerne fulde med hvor svært det er, at leve af møbelsnedkeri, og at jeg hellere skulle satse på serieproduktion og køkkeninventar. Man skal selvfølgelig have en vis realitetssans, for hvad der kan lade sig gøre, men for mig er det i hvert fald mindst ligeså vigtigt at have drømmen, passionen og hjertet med i det man laver.
Hvor ser du dig selv om 5 år:
Det er aldrig til at vide hvad fremtiden bringer, og selvom jeg udlever min snedkerdrøm til fulde, så har jeg mange flere drømme. Jeg har altid haft en meget stor udlængsel, som jeg har forsøgt at mætte med kortere og længere udlandsophold både under uddannelse og efter, men som alligevel stadig ligger og lurer. Så på sigt håber jeg, at kunne forene rejser og mit arbejdsliv.
Jeg håber, at Raadvad bliver min base mange år frem, og at jeg vil være med til at præge områdets kunstneriske historie.